Gå til indhold

SocialportalSydTil forsiden


Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere og tilsyn med målgruppen i SyddanmarkpilTilsynpilPjece: Tilsyn med domfældte udviklingshæmmede borgere i Region Syddanmark

Pjece: Tilsyn med domfældte udviklingshæmmede borgere i Region Syddanmark

Når udviklingshæmmede begår kriminalitet, kan retten vælge at idømme borgeren en foranstaltning med en socialpædagogisk indsats efter straffelovens § 68.
Det er kommunen, der har forpligtelsen til at føre tilsyn med udviklingshæmmede, der får dom, jf. retssikkerhedslovens § 16a.

For at løfte denne forpligtelse er de syddanske kommuner gået sammen med Region Syddanmark om at etablere et fælles kriminalpræventivt tilsyn for målgruppen. Der er ligeledes nedsat et fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere.

Samrådet afgiver vejledende udtalelser til anklagemyndigheder og statsadvokaturer om sanktionsformer for udviklingshæmmede lovovertrædere.

Kommunens ansvar

Kommunen skal som myndighed bevillige den relevante støtte til borgeren.

Med udgangspunkt i dommens vilkår og muligheder er kommunen forpligtet til at iværksætte foranstaltninger for den domfældte borger, der støtter borgerne i at udvikle sig i en retning, så risikoen for ny kriminalitet mindskes mest muligt.

Afholde minimum 1 årligt møde med tilsynsførende om den domfældte borger.

Gennemgå tilsynsplan udarbejdet af tilsynsførende.

Holde en tæt kontakt til tilsynsførende og som minimum altid orientere om ændringer, der påvirker domsvilkår, vilkår for tilsyn mm.

Tilsynsførendes ansvar

Tilsynsførende fører det kriminalpræventive tilsyn på kommunens vegne. Formålet er at understøtte, at borgeren ikke er underlagt en foranstaltning længere end nødvendigt, hvorfor tilsynet overordnet skal påse, at den domfældte udviklingshæmmede overholder dommens vilkår og ikke begår ny kriminalitet.

Det tilstræbes, at borgeren i foranstaltningsperioden følges af den samme tilsynsførende.

Inden dom er afsagt:
Som udgangspunkt deltage under retssagen

Efter afsagt dom:
Umiddelbart efter dommen orientere borgeren omkring handlekommune, tilsynsførende, dommens vilkår og rettigheder

Lave aftaler om hyppigheden af tilsyn

I tilsynsperioden:
Fastholde et kriminalpræventivt fokus og tilskynde en positiv udvikling for borgeren, herunder rådgive kommunen om relevante kriminalpræventive tiltag

Udarbejde en udtalelse til Samrådet i forbindelse med Statsadvokatens årlige kontrol
Deltage i retsmøder

Samarbejde med kommunen
Sikre en tæt løbende kontakt til handlekommunen, så kommunen har mulighed for at løfte sin myndighedsopgave vedr. tilsyn.

Udarbejde og sende en tilsynsplan til kommunen efter 2-3 tilsynsbesøg.

Tilsynsplanen gennemgås med handlekommune

Deltage i et opstartsmøde og derefter som minimum i 1 årligt møde med kommunen om den domfældte borger

Bostedets ansvar

Bostedet er forpligtet til at samarbejde med både borger, myndighed og tilsynsførende, så foranstaltningen ikke opretholdes længere end nødvendigt.

I samarbejde med den domfældte borger er bostedet forpligtet til efter handlekommunens anvisninger at iværksætte socialpædagogiske indsatser med et kriminalpræventivt fokus

  • Bostedet og beskæftigelsestilbuddet er forpligtede til løbende at orientere tilsynsførende og handlekommune bl.a. om:
  • Overtrædelse af dommens vilkår fx udgange, misbrugsbehandling mv.
  • Magtanvendelser
  • Indberetninger af uhensigtsmæssigt adfærd
  • Overlast/ fysisk-psykisk vold
  •  Kriminalitet/politianmeldelser

At forberede og planlægge tilsynsbesøg i samarbejde med tilsynsførende

Socialstyrelsens håndbog om domfældte udviklingshæmmede
 


Siden er sidst opdateret 6-4-2021
Socialområdet, Drift og Udvikling

Tilgængelighedserklæring